Hjem..... ?!

Da jeg fik den her blog, svor jeg til mig selv at det ikke måtte blive for personligt. Bla. fordi at helt tilfældige mennesker som har været inde på efterskole.dk kunne snuble over min blog og finde på at læse i den, dvs. at det ikke kun er mennesker som kender mig i virkeligheden som læser min blog. For det andet fordi jeg jo egentlig bare skal skrive om det at gå på efterskole, men det er måske lige præcis det jeg skal til ???

Jeg vågnede i morges. Det gør jeg jo sådan set hver morgen, men dennehersens lørdag morgen vågnede jeg op i et helt tomt hus. Jeg var alene. Først vendte jeg mig bare om på den anden side og sov en time mere, men da jeg først var rigtig vågen gik det for alvor op for mig hvor stille der var i huset. Jeg var alene, helt og aldeles alene. Wow.. Det er længe siden jeg har prøvet det.
Så lå jeg ellers der i min store tomme seng. Jeg var hundesulten og min blærer var ved at springe, men jeg havde ikke lyst til at rejse mig fordi jeg følte at der var nogle ting jeg skulle tænke i gennem mens jeg havde tiden til det..
Solen skinnede klart gennem mine hvide rullegardiner, mine planter i vindueskarmen vokser sig stadig større og vildere for hver gang jeg sover i dette sælsomme værelse, og et sted længere nede ad den ellers stille parcelhusvej havde en enkel hund gøet. Mine forældre og min lillesøster var spredt ud for alle vinde i det danske land med hver deres gøremål, men jeg vidste at de nok snart ville være tilbage.
Hvad skal jeg gøre af mig selv, var min første tanke. Sådan her kan jeg ikke vende hjem og bo igen. Jeg tænkte på alle de ting jeg havde fortaget mig før i tiden, i dette hus, når jeg var alene, og det gik op for mig at det eneste jeg har lyst til lige nu er liv. Liv og lyde, og mennesker. Hele tiden. Jeg er blevet forfærdelig bange for at blive ensom af at gå på efterskole. Jeg har ikke lyst til at være alene nogensinde. Jeg vil helst dele alle mine vågne timer sammen med mennesker som jeg holder af og som holder af mig. Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne flytte væk fra skolen, væk fra min elskede Tjalfe, den helt fantastiske Neia, skønne Ronja, super seje Frede, awesome Kristoffer, sjove Cirkeline, min Anders-Darling, perverse Rune, skøre Sylle, ja selv Jonathan Mathiasen hvor irriterende han end kan være, og alle de 79 andre helst fantastiske mennesker som jeg med glæde har lukket ind i mit liv og min hverdag og som jeg nu ikke kan forstille mig at skulle undvære....!
Hvordan skal jeg nogensinde kunne flytte væk fra skolen og livet og flytte ind i dette stille hus igen, som plejede at være mit hjerterum men som nu føles mere som en tom skal, hvad skal jeg fylde denne tomme skal op med.... ?!!
Hvad fanden skal der blive af mig?????