tirsdag den 15. september 2009

Officiel undskyldning

Undskyld jeg skriver aaaaaaaaalt for lange indlæg.....
Jeg håber I kan tilgive mig.

Endnu et lille indlæg

Jeg var i København sidste fredag og optage TV!!

Så, nu er det sagt! Min lærer spurgte Teis, Jonas og mig i torsdags, om vi ikke kunne tænke os, at tage med ham til København og lave en masse interviews og optagelser til efterskole tv. Han syntes vi virkede som om vi havde styr på hvad vi lavede og han var overbevist om at vi ville kunne arbejde rigtig godt sammen. Det tilbud var selvfølgelig for godt til at vi kunne sige nej!

Så fredag morgen pakkede drengene bunkevis af forskelligt udstyr, og så satte vi ellers kurs mod det fjerne Københavnstrup. Drengene tog sig en lur på bagsædet, mens Søren, vores lærer, og jeg hørte gammel Kim Larsen musik. Da vi nåede den gyldne stad bevægede vi os gennem Personale Indgangen til Tivoli København, udstyret med diverse mikrofoner, boomstange, kamera og super seje "EfterskoleTV"-veste.

Der skulle være Efterskolernes Klima og Energidag i Tivoli, som er en undervisningorienteret dag specielt til efterskoleelever. Der havde også været en masse folkeskoleelever de forløbne dage, men i fredags var booket til efterskolerne.

Vi fandt en super smuk location og så fik Søren fat i formanden for efterskoleforeningens kommunikationsenhed, en virkelig venlig kvinde. Så fik jeg ellers stukket en mikrofon i hånden og skulle udføre den journalistiske del af vores lille TV indslag. Vi havde selvfølgelig alle sammen snakket sammen om hvad jeg skulle snakke med hende om inden, og jeg tror det gik rigtig godt. Senere optog vi lidt smukke omgivelser, interviewede en masse efterskoleelever, og ingen mindre en projektlederen for Klima og Energidagene i Tivoli, og så den mand som havde designet de opgaver som eleverne udførte.

Jeg tror alt i alt at det gik rigtig godt, men jeg har ikke set optagelserne endnu, så det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Jeg skal nok smide et link når den er blevet klippet færdig og lagt online.

Om morgenen havde jeg pakket mit habengut, så jeg var klar til en for fed Senior Festival, og så satte Søren mig af på Nyborg station, i stedet for at tage mig med tilbage til efterskolen. Jeg kastede mig selv ind i det første tog der kørte mod Jylland og fandt heldigvis en masse andre FDF'ere som også var på vej til Brørup station, hvor der ville holde et par private busser som derfra ville køre os til Kongeådalens efterskole, hvor festivalen bliver holdt hvert andet år.

Jeg er, som du på nuværende tidspunkt nok har gættet, FDF'er, og har været det i gennem de sidste 8 år. Du tænker måske at det er sådan noget med at sidde ude i en skov i pis regnvejr og blive plaskhamrende våd, og så få et mærke for det, eller sådan noget med tjikker-likker-tjikker-likker-tjav-tjav-tjav. Det er det ikke. Hvis du bliver ved med at følge mit fantastiske, magiske liv gennem denne blog skal jeg nok give dig lidt indblik i FDFs forunderlige verden. Cross my heart!

Kort sagt, jeg elsker FDF over alt på jorden!

Anyway, da jeg kommer hjem til efterskolen søndag aften var jeg mildest talt smadret. Jeg stank langt væk af sved og havde sovet rundet regnet to timer fra lørdag til søndag. Så uden så meget som at gå i bad eller smide andet end bukserne, puttede jeg under dynen, krøllede mig sammen i fosterstilling og faldt omgående i søvn.

Gud hvor jeg havde det elendig. Men jeg syntes det var det hele værd. Bare at hoppe rundt og synge og skråle i tre dage, det var virkelig awesome. Jeg mødte også en masse gamle venner, som jeg ikke har set virkelig længe, så alt i alt havde jeg en fantastisk weekend!

Nu er vi så tilbage i hverdagen.

Drengene knokler med at klippe optagelserne fra Tivoli færdige til i morgen, mens jeg egentlig bare sidder og kigger på og prøver at forstå hvad det er de fortager sig.

Jeg skal hjem her i weekenden og det glæder jeg mig faktisk vildt meget til. Jeg har slet ikke set min familie siden jeg sagde farvel til dem for over tre uger siden.

Undskyld at jeg fik skrevet sådan et langt indlæg, det var ikke med vilje..

mandag den 14. september 2009

Mini indlæg

Jeg ved godt et der er gået en hel uge, og jeg har vildt mange spændende ting at fortælle om, men jeg kan simpelthen ikke få formuleret det ordentligt. Jeg har siddet og prøvet i en halv time, men mine hænder og min kreative hjernehalvdel nægter at arbejde sammen og få produceret noget der er værd at oploade her..

Jeg skal nok få skrevet et super godt indlæg her inden for de nærmeste par dage.
I promise!

mandag den 7. september 2009

Første indlæg ever!

Halløj!
Halløj!

Her er jeg så. Jeg burde måske starte med at skrive en masse om mig selv, mine livretter, mine interesser, om jeg plejer at gå i kirke om søndagen, men det har jeg aldrig været særlig god til, så i får kun lige det aller mest nødvendige. Jeg hedder Jasmin, jeg er 16 år gammel og går i 10. klasse her på min efterskole på Fyn, mit sådan oprindelige hjem ligger på Sjælland.

I stedet vil jeg rigtig gerne fortælle en masse sjove ting om hvordan det er at gå på efterskole. Lige nu sidder jeg i vores hyggestue, med min MAC Book på skødet. Over for mig i en af de andre sofaer sidder en der hedder Julie, hun er lærerstuderende, og nogle gange vikar her på skolen hvis de ikke er nok lærere, og lige nu er hun her fordi lærerne holder deres månedlige personalemøde. Hun er for en gang skyld meget stille, hun er nemlig dybt opslugt i en ældre bog. Hvorfor sidder jeg så her næsten helt alene, i stedet for fx at gå op på Mælkevejen nr. 3 hvor nogen af mine nye venner sidder og ser Sweeney Todd? Og hvorfor skal vi hører om Julies fantastiske liv, når vi meget hellere vil læse om dig??
Jo, det skal jeg svarer dig på.
Jeg ville lave lidt lektier så jeg satte mig her i hyggestuen, og begyndte at spekulere over hvad jeg skulle fortælle om. Jeg satte mig godt til rette, men kunne pludselig mærke at jeg var blevet godt døsig, så jeg lukkede da lige øjnene et øjeblik, og faldt straks i søvn. Jeg vågnede af at en af lærerne her på skolen åbnede døren og gik i gennem rummet. Da hun fik øje på mig udbrød hun ret overraket: "Jasmin, hvorfor ligger du dog der?" Det havde jeg egentlig ikke rigtig noget svar på så hun fortsatte: "Jeg syntes nok du manglede til aftensmaden" Dér gik det pludselig op for min stadig sovende hjerne at jeg havde sovet aftensmaden og små to timer væk....
Da jeg endelig blev rigtig vågen, tjekkede jeg min mail og opdagede at jeg var blevet skænket min egen private blog af www.efterskole.dk, og ja, så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne skrive lidt her.

Hele pointen med at fortælle den her halvlange lidt underlige anekdote er for at give et eksempel på hvor møg-hamrende træt man er hele tiden. Jeg er ikke typen der går på natte-rend efter sengetid, eller ligger hele natten og spiller computer eller læser (i hvert fald ikke når der er skole dagen efter), men "%#?!*@" hvor er jeg bare udsuget for energi! Her sent om eftermiddagen og tidlig om aftenen er jeg totalt død....
Men det er der måske heller ikke noget at sige til. I går gik jeg ind i min tredje uge her på skolen, og selv om jeg syntes det er absolut awesomeness at være her, jeg har fx overhovedet ikke været "hjemme" endnu, så er jeg fuldstændig smadret. Der er stadig mange ting der føles nye, men på en god og spændende måde, og selv om vi efterhånden er begyndt at få rigtig undervisning er her jo slet ikke "hverdags-agtigt" endnu. Heldigvis for det.

Men for lige at afslutte dette alt for lange første indlæg:
Jeg elsker at gå på efterskole!
And I'll be back! (sooner or later....)

1.000 knus og kram fra Jasmin