Halløj!
Her er jeg så. Jeg burde måske starte med at skrive en masse om mig selv, mine livretter, mine interesser, om jeg plejer at gå i kirke om søndagen, men det har jeg aldrig været særlig god til, så i får kun lige det aller mest nødvendige. Jeg hedder Jasmin, jeg er 16 år gammel og går i 10. klasse her på min efterskole på Fyn, mit sådan oprindelige hjem ligger på Sjælland.
I stedet vil jeg rigtig gerne fortælle en masse sjove ting om hvordan det er at gå på efterskole. Lige nu sidder jeg i vores hyggestue, med min MAC Book på skødet. Over for mig i en af de andre sofaer sidder en der hedder Julie, hun er lærerstuderende, og nogle gange vikar her på skolen hvis de ikke er nok lærere, og lige nu er hun her fordi lærerne holder deres månedlige personalemøde. Hun er for en gang skyld meget stille, hun er nemlig dybt opslugt i en ældre bog. Hvorfor sidder jeg så her næsten helt alene, i stedet for fx at gå op på Mælkevejen nr. 3 hvor nogen af mine nye venner sidder og ser Sweeney Todd? Og hvorfor skal vi hører om Julies fantastiske liv, når vi meget hellere vil læse om dig??
Jo, det skal jeg svarer dig på.
Jeg ville lave lidt lektier så jeg satte mig her i hyggestuen, og begyndte at spekulere over hvad jeg skulle fortælle om. Jeg satte mig godt til rette, men kunne pludselig mærke at jeg var blevet godt døsig, så jeg lukkede da lige øjnene et øjeblik, og faldt straks i søvn. Jeg vågnede af at en af lærerne her på skolen åbnede døren og gik i gennem rummet. Da hun fik øje på mig udbrød hun ret overraket: "Jasmin, hvorfor ligger du dog der?" Det havde jeg egentlig ikke rigtig noget svar på så hun fortsatte: "Jeg syntes nok du manglede til aftensmaden" Dér gik det pludselig op for min stadig sovende hjerne at jeg havde sovet aftensmaden og små to timer væk....
Da jeg endelig blev rigtig vågen, tjekkede jeg min mail og opdagede at jeg var blevet skænket min egen private blog af www.efterskole.dk, og ja, så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne skrive lidt her.
Hele pointen med at fortælle den her halvlange lidt underlige anekdote er for at give et eksempel på hvor møg-hamrende træt man er hele tiden. Jeg er ikke typen der går på natte-rend efter sengetid, eller ligger hele natten og spiller computer eller læser (i hvert fald ikke når der er skole dagen efter), men "%#?!*@" hvor er jeg bare udsuget for energi! Her sent om eftermiddagen og tidlig om aftenen er jeg totalt død....
Men det er der måske heller ikke noget at sige til. I går gik jeg ind i min tredje uge her på skolen, og selv om jeg syntes det er absolut awesomeness at være her, jeg har fx overhovedet ikke været "hjemme" endnu, så er jeg fuldstændig smadret. Der er stadig mange ting der føles nye, men på en god og spændende måde, og selv om vi efterhånden er begyndt at få rigtig undervisning er her jo slet ikke "hverdags-agtigt" endnu. Heldigvis for det.
Men for lige at afslutte dette alt for lange første indlæg:
Jeg elsker at gå på efterskole!
And I'll be back! (sooner or later....)
1.000 knus og kram fra Jasmin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar