søndag den 4. oktober 2009

Hjemme??

Så sidder jeg altså her…

Der hjemme ???

Tja, jeg har hørt mange fortælle hvordan deres hjem pludselig ikke føltes rigtig mere. Nogen syntes deres værelse er blevet for lille eller for stort, for stille eller for hektisk. Så ekstremt syntes jeg ikke det er. Det føltes stadig som mit hjem det her, og det er da også meget rart lige ar være her et par dage. Men skolen er blevet mit andet hjem, og f… hvor jeg savner den. De dejlige mennesker, som er blevet en del af min hverdag, mit værelse, min seng, mine værelseskammerater, lærerne, bare det at være omgivet af så mange fantastiske mennesker 24/07. Jeg kan ikke forklare det, men man kommer rigtig hurtig til at savne det!

Jeg skal toget om en time.

Det er så skønt at se de andre efter en lille weekend. Man skulle tro vi ikke havde set hinanden i flere uger. Det er måske en meget god idé at komme lidt væk en gang i mellem, så når man nemlig lige og savne det. Sådan er det vel også med dit første hjem, di oprindelige hjem og dine gamle venner. Det er super fedt at se dem igen, og man har bare så meget at fortælle om. Hvis man ligesom mig er taget af sted i 10. Klasse, er dine gamle venner sikkert startet i 10. på andre skoler, eller i gymnasiet og så har de også en million spændende ting og fortælle om.

Så hvis du skal starte på efterskole lige om lidt:

Dine rigtige venner vil ikke glemme dig. Hvis du sørger for at skrive til dem en gang i mellem, og får arrangeret nogle hyggeaftener når du er hjemme i weekenden, så vil de ikke glemme dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar