At være eller ikke at være..

Mine tanker

2010-02-17T18:07:00.006+01:00

Jeg er blevet til glas.

Sådan lige så stille

Mit hjerte er blevet så skrøbelig

som glas..

Jeg kan gå i stykker hvert øjeblik det skal være..

Råb ikke ad mig,

jeg dirrer af frygt

Please, råb ikke ad mig.

Jeg knuses hvert andet øjeblik

Flænger på skryds og tværs

og de varme tårer strømmer ud

som en strøm?

Som en ustoppelig

utømmelig

uregerlig strøm

Vend mig ikke ryggen

jeg splintres inden i

Please, vend mig ikke ryggen..

Jeg kan gå i stykker hvert øjeblik det skal være..

Tja, kald det hvad du vil. Vrøvl eller poesi. Jeg har aldrig før publiceret et digt, og jeg har ikke tænkt mig at begynde nu. Nu tror jeg, jeg vil finde Ronja, hun har sikkert noget gaffatape til mit splintrede indre..

See you, out there.

Over and out

Her en lille opdatering:

2010-02-14T22:44:00.003+01:00

Klokken er nu 22: 51 d. 14 februar

Det er i dag søndag, den kære vende hjem dag, og som altid er jeg bare mega udmattet. Jeg er efterhånden kommet til den konklusion at jeg simpelthen ikke dur til det der med en masse mennesker som råber og krammer, og at pakke taske ud og alt det der det kan min hjerne slet ikke overskue. Jeg er efterhånden blevet forvandlet til hende den sippede der bare sidder hende i hjørnet og nipper lidt til min te, mens alle de andre hopper rundt i glædes ekstase.

Øv øv...

Det har ellers været en ret god weekend, bare fuld af hygge der hjemme..

Neia og Cirkeline er i gang med at slå deres hjerneceller ihjel ved alt for koncentreret indtagelse af Paradise Hotel, Isabella sidder lidt i sin egen verden og spiser M&Ms, jeg lusker mig til at se lidt med og skraldgrine af alle de dumme, halvklamme, plastik mennesker, som er så medieliderlige at de går med til at blive vist på offentlig TV mens de har sex med en halvfremmed... ?!

2010-02-10T16:48:00.003+01:00

Det er hårdt at leve… specielt når man har tysk.

2010-02-10T16:48:00.002+01:00

Ej, helt så slemt er det heller ikke. Jeg elsker at leve, det kan bare virke meget uoverskueligt hvis man tænker for meget over det. Hvordan kan en samtale mellem Kristoffer og mig, som starter med at sorte fugle er flotte, ende med hele vores verdens syn og ideologi?

Hey, jeg har fået en ideologi… !

Jeg har faktisk taget stilling til noget!

Jeg glæder mig ikke til at skulle slippe efterskolen. Jeg ved godt det er det eneste jeg skriver om her for tiden, men det er altså også en hård tanke som fylder ret meget i mit liv her for tiden..

Hjem..... ?!

2010-01-30T12:33:00.003+01:00

Da jeg fik den her blog, svor jeg til mig selv at det ikke måtte blive for personligt. Bla. fordi at helt tilfældige mennesker som har været inde på efterskole.dk kunne snuble over min blog og finde på at læse i den, dvs. at det ikke kun er mennesker som kender mig i virkeligheden som læser min blog. For det andet fordi jeg jo egentlig bare skal skrive om det at gå på efterskole, men det er måske lige præcis det jeg skal til ???

Jeg vågnede i morges. Det gør jeg jo sådan set hver morgen, men dennehersens lørdag morgen vågnede jeg op i et helt tomt hus. Jeg var alene. Først vendte jeg mig bare om på den anden side og sov en time mere, men da jeg først var rigtig vågen gik det for alvor op for mig hvor stille der var i huset. Jeg var alene, helt og aldeles alene. Wow.. Det er længe siden jeg har prøvet det.
Så lå jeg ellers der i min store tomme seng. Jeg var hundesulten og min blærer var ved at springe, men jeg havde ikke lyst til at rejse mig fordi jeg følte at der var nogle ting jeg skulle tænke i gennem mens jeg havde tiden til det..
Solen skinnede klart gennem mine hvide rullegardiner, mine planter i vindueskarmen vokser sig stadig større og vildere for hver gang jeg sover i dette sælsomme værelse, og et sted længere nede ad den ellers stille parcelhusvej havde en enkel hund gøet. Mine forældre og min lillesøster var spredt ud for alle vinde i det danske land med hver deres gøremål, men jeg vidste at de nok snart ville være tilbage.
Hvad skal jeg gøre af mig selv, var min første tanke. Sådan her kan jeg ikke vende hjem og bo igen. Jeg tænkte på alle de ting jeg havde fortaget mig før i tiden, i dette hus, når jeg var alene, og det gik op for mig at det eneste jeg har lyst til lige nu er liv. Liv og lyde, og mennesker. Hele tiden. Jeg er blevet forfærdelig bange for at blive ensom af at gå på efterskole. Jeg har ikke lyst til at være alene nogensinde. Jeg vil helst dele alle mine vågne timer sammen med mennesker som jeg holder af og som holder af mig. Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne flytte væk fra skolen, væk fra min elskede Tjalfe, den helt fantastiske Neia, skønne Ronja, super seje Frede, awesome Kristoffer, sjove Cirkeline, min Anders-Darling, perverse Rune, skøre Sylle, ja selv Jonathan Mathiasen hvor irriterende han end kan være, og alle de 79 andre helst fantastiske mennesker som jeg med glæde har lukket ind i mit liv og min hverdag og som jeg nu ikke kan forstille mig at skulle undvære....!
Hvordan skal jeg nogensinde kunne flytte væk fra skolen og livet og flytte ind i dette stille hus igen, som plejede at være mit hjerterum men som nu føles mere som en tom skal, hvad skal jeg fylde denne tomme skal op med.... ?!!
Hvad fanden skal der blive af mig?????

I live??

2010-01-21T14:07:00.004+01:00

Min indbakke er ved at springe af de millioner af mails fra alle mine tro læsere som undrer sig over hvor jeg bliver af! Jeg kan næsten ikke overskue det, så nu bukker jeg under for presset og giver lyd fra mig.... Jeg lever endnu..

I ordets egentlige betydning i hvert fald... sådan med puls og sådan...

Ej, det lød deprimerende, jeg har det godt, der er bare sket så meget at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte, så i stedet skriver jeg en masse underlige ord som egentlig ikke giver nogen mening..

Det er 2010! wow siger jeg bare..

Både min jule- og nytårsaften er bare fløjet afsted, jeg kan ikke mindes nogensinde at have været så lidt i julehumør. Selve juleaftenen var super hyggelig og dejlig som altid, der manglede bare den der varme barnlige glæde inden i mig. Det var lidt en underlig oplevelse, plus det selvfølgelig var uden flæskesteg og and, da jeg stadig er vegetar og ikke har intentioner om at begynde at spise kød igen lige foreløbig..

Det er bare det at julen i år mere var en påmindelse om at der nu er gået et halvt år..

Vi har kun et halvt år tilbage før vi hårdt og brutalt vil blive slynget tilbage til den forfærdelige virkelige verden.. Et halvt år!

Fuck...

Den tanke bryder jeg mig ikke om...

Min december er også fuldstændig fløjet forbi! Jeg tilbragte det meste af den måned med at stirre ind i min kærestes smukke øjne..

Jeg har fået en kæreste... wow siger jeg bare igen..

Jeg kan ikke finde nogen ord der kan beskrive ham så jeg vil lade være med at prøve. Vi har 2 måneders dag om 4 dage! Endnu en fantastisk ting ved efterskole!

Performance-uge??

2009-11-08T12:11:00.003+01:00

Oh my god!!

Så er det overstået?

Det hele.. En hel uges hårdt arbejde har båret frugt...

Siden i mandags har hele min fantastiske efterskole knoklet i deres ansigts-fodsved for at stable et helt fantastisk teaterstykke på benene!

Vi har sku knoklet! Ikke for at lyde grov, men det har vi satme!

Jeg meldte mig på skuespil. Jeg elsker skuespil! Jeg fik også en af de store roller, men til gengæld kunne jeg så ikke nå at spille andre roller end den ene. Jeg var en krølhåret vestjydsk pige, med begge ben på jorden, med det fantastiske navn, Karen. Hun var en skøn pige! Måske sådan list kliche-agtig, men stadig en dejlig tøs.

Det gik helt fantastisk!

Vi blev brutalt overfaldet af den værste influenza-epidemi jeg nogensinde har oplevet. Alle lagde sig bare med hovedpine, høj feber og dårlig mave. Man skulle næsten tro en eller anden højere magt havde prøvet på at forhindre vores fantastiske teaterstykke i at blive en succes. Selv hovedrollen lagde sig faktisk syg, men kom heldigvis på benene igen. Jeg blev selvfølgelig ikke syg. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg bliver simpelthen aldrig syg. 7! 9! 13!

Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har været syg...

Anyway!

Det hele var jo anledning af at vores forældre skulle komme her til skolen og ligesom inspicere om vi gør ordentlig rent og rydder op på vores værelse..

Ejj, selvfølgelig ikke. Der skulle være skole-hjem-samtaler og for at forældrene ikke skulle føle at de havde kørt i tre timer, bare for at være til samtale i 20 minutter, var der så også det helt fantastiske teaterstykke om aftenen, plus lækker aftensmad.

Jeg syntes det gik rigtig godt!

Jeg gentager vist mig selv....

Jeg vil slutte nu:

Det var fantastisk, jeg elsker at gå på efterskole!!!

2009-10-25T17:03:00.003+01:00

Omvæltninger der er sket i mit liv på det sidste:

- En af mine veninder her på skolen har klippet total ny frisure på mig

- Jeg er blevet vegetar, i hvert fald de næste to måneder

- Jeg har fået øjnene op for helt fremmede musikgenrer

- Jeg har prøvet at sove tre personer i en køjeseng

Jeg er midt i et opgør med mig selv!

Hm, det lød lidt overdrevet. Det var måske lidt forkert formuleret, men virkelig. Jeg forandrer mig. Jeg kan mærke det på mig selv, og et par her på skolen har også kommenteret at jeg virker anderledes. Jeg tror det er til det bedre, men jeg er ikke helt sikker endnu. Det er hårdt at skulle lære sig selv at kende, men sikkert rigtig sundt...

Jeg tror jeg er ved at være nået til det punkt hvor jeg kan sige:

At tage på efterskole var den bedste beslutning jeg nogensinde har taget i mit liv!

Tidsspild??

2009-10-19T13:20:00.006+02:00

Jeg befinder mig lige nu midt i music-madness!

Jeg sidder midt i et dunkelt rum, omgivet af instrumenter, håndvægte og motionscykler. Omkring mig befinder sig 5 af de fantastiske mennesker jeg går på efterskole med. Frede laver de for fedeste lyde med sin computer og et keyboard. Kristoffer og Rune laver de underligste, forvrængede lyde med hver deres mikrofon. Tjalfe kæler for den elektriske bas Wanda. Martin fyrer den max af ved et gammeldags trommesæt. Og jeg befinder mig midt i det!

Det er vildt awesome, helt klart mit yndlings-tidsspild her på skolen!!

Man tror ikke at så forskellige lyde kan klinge sammen, men det lyder helt fantastisk!

Jeg får lyst til at hoppe rundt og jeg må opbygge al min selvdisciplin for at sidde stille og ikke forstyrre deres kreative udfoldelser.. Alt for meget...

Hjemme??

2009-10-04T16:22:00.001+02:00

Så sidder jeg altså her…

Der hjemme ???

Tja, jeg har hørt mange fortælle hvordan deres hjem pludselig ikke føltes rigtig mere. Nogen syntes deres værelse er blevet for lille eller for stort, for stille eller for hektisk. Så ekstremt syntes jeg ikke det er. Det føltes stadig som mit hjem det her, og det er da også meget rart lige ar være her et par dage. Men skolen er blevet mit andet hjem, og f… hvor jeg savner den. De dejlige mennesker, som er blevet en del af min hverdag, mit værelse, min seng, mine værelseskammerater, lærerne, bare det at være omgivet af så mange fantastiske mennesker 24/07. Jeg kan ikke forklare det, men man kommer rigtig hurtig til at savne det!

Jeg skal toget om en time.

Det er så skønt at se de andre efter en lille weekend. Man skulle tro vi ikke havde set hinanden i flere uger. Det er måske en meget god idé at komme lidt væk en gang i mellem, så når man nemlig lige og savne det. Sådan er det vel også med dit første hjem, di oprindelige hjem og dine gamle venner. Det er super fedt at se dem igen, og man har bare så meget at fortælle om. Hvis man ligesom mig er taget af sted i 10. Klasse, er dine gamle venner sikkert startet i 10. på andre skoler, eller i gymnasiet og så har de også en million spændende ting og fortælle om.

Så hvis du skal starte på efterskole lige om lidt:

Dine rigtige venner vil ikke glemme dig. Hvis du sørger for at skrive til dem en gang i mellem, og får arrangeret nogle hyggeaftener når du er hjemme i weekenden, så vil de ikke glemme dig.

Officiel undskyldning

2009-09-15T17:19:00.002+02:00

Undskyld jeg skriver aaaaaaaaalt for lange indlæg.....

Jeg håber I kan tilgive mig.

Endnu et lille indlæg

2009-09-15T17:15:00.003+02:00

Jeg var i København sidste fredag og optage TV!!

Så, nu er det sagt! Min lærer spurgte Teis, Jonas og mig i torsdags, om vi ikke kunne tænke os, at tage med ham til København og lave en masse interviews og optagelser til efterskole tv. Han syntes vi virkede som om vi havde styr på hvad vi lavede og han var overbevist om at vi ville kunne arbejde rigtig godt sammen. Det tilbud var selvfølgelig for godt til at vi kunne sige nej!

Så fredag morgen pakkede drengene bunkevis af forskelligt udstyr, og så satte vi ellers kurs mod det fjerne Københavnstrup. Drengene tog sig en lur på bagsædet, mens Søren, vores lærer, og jeg hørte gammel Kim Larsen musik. Da vi nåede den gyldne stad bevægede vi os gennem Personale Indgangen til Tivoli København, udstyret med diverse mikrofoner, boomstange, kamera og super seje "EfterskoleTV"-veste.

Der skulle være Efterskolernes Klima og Energidag i Tivoli, som er en undervisningorienteret dag specielt til efterskoleelever. Der havde også været en masse folkeskoleelever de forløbne dage, men i fredags var booket til efterskolerne.

Vi fandt en super smuk location og så fik Søren fat i formanden for efterskoleforeningens kommunikationsenhed, en virkelig venlig kvinde. Så fik jeg ellers stukket en mikrofon i hånden og skulle udføre den journalistiske del af vores lille TV indslag. Vi havde selvfølgelig alle sammen snakket sammen om hvad jeg skulle snakke med hende om inden, og jeg tror det gik rigtig godt. Senere optog vi lidt smukke omgivelser, interviewede en masse efterskoleelever, og ingen mindre en projektlederen for Klima og Energidagene i Tivoli, og så den mand som havde designet de opgaver som eleverne udførte.

Jeg tror alt i alt at det gik rigtig godt, men jeg har ikke set optagelserne endnu, så det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Jeg skal nok smide et link når den er blevet klippet færdig og lagt online.

Om morgenen havde jeg pakket mit habengut, så jeg var klar til en for fed Senior Festival, og så satte Søren mig af på Nyborg station, i stedet for at tage mig med tilbage til efterskolen. Jeg kastede mig selv ind i det første tog der kørte mod Jylland og fandt heldigvis en masse andre FDF'ere som også var på vej til Brørup station, hvor der ville holde et par private busser som derfra ville køre os til Kongeådalens efterskole, hvor festivalen bliver holdt hvert andet år.

Jeg er, som du på nuværende tidspunkt nok har gættet, FDF'er, og har været det i gennem de sidste 8 år. Du tænker måske at det er sådan noget med at sidde ude i en skov i pis regnvejr og blive plaskhamrende våd, og så få et mærke for det, eller sådan noget med tjikker-likker-tjikker-likker-tjav-tjav-tjav. Det er det ikke. Hvis du bliver ved med at følge mit fantastiske, magiske liv gennem denne blog skal jeg nok give dig lidt indblik i FDFs forunderlige verden. Cross my heart!

Kort sagt, jeg elsker FDF over alt på jorden!

Anyway, da jeg kommer hjem til efterskolen søndag aften var jeg mildest talt smadret. Jeg stank langt væk af sved og havde sovet rundet regnet to timer fra lørdag til søndag. Så uden så meget som at gå i bad eller smide andet end bukserne, puttede jeg under dynen, krøllede mig sammen i fosterstilling og faldt omgående i søvn.

Gud hvor jeg havde det elendig. Men jeg syntes det var det hele værd. Bare at hoppe rundt og synge og skråle i tre dage, det var virkelig awesome. Jeg mødte også en masse gamle venner, som jeg ikke har set virkelig længe, så alt i alt havde jeg en fantastisk weekend!

Nu er vi så tilbage i hverdagen.

Drengene knokler med at klippe optagelserne fra Tivoli færdige til i morgen, mens jeg egentlig bare sidder og kigger på og prøver at forstå hvad det er de fortager sig.

Jeg skal hjem her i weekenden og det glæder jeg mig faktisk vildt meget til. Jeg har slet ikke set min familie siden jeg sagde farvel til dem for over tre uger siden.

Undskyld at jeg fik skrevet sådan et langt indlæg, det var ikke med vilje..

Mini indlæg

2009-09-14T22:12:00.005+02:00

Jeg ved godt et der er gået en hel uge, og jeg har vildt mange spændende ting at fortælle om, men jeg kan simpelthen ikke få formuleret det ordentligt. Jeg har siddet og prøvet i en halv time, men mine hænder og min kreative hjernehalvdel nægter at arbejde sammen og få produceret noget der er værd at oploade her..

Jeg skal nok få skrevet et super godt indlæg her inden for de nærmeste par dage.

I promise!

Første indlæg ever!

2009-09-07T19:07:00.005+02:00

Halløj!

Her er jeg så. Jeg burde måske starte med at skrive en masse om mig selv, mine livretter, mine interesser, om jeg plejer at gå i kirke om søndagen, men det har jeg aldrig været særlig god til, så i får kun lige det aller mest nødvendige. Jeg hedder Jasmin, jeg er 16 år gammel og går i 10. klasse her på min efterskole på Fyn, mit sådan oprindelige hjem ligger på Sjælland.

I stedet vil jeg rigtig gerne fortælle en masse sjove ting om hvordan det er at gå på efterskole. Lige nu sidder jeg i vores hyggestue, med min MAC Book på skødet. Over for mig i en af de andre sofaer sidder en der hedder Julie, hun er lærerstuderende, og nogle gange vikar her på skolen hvis de ikke er nok lærere, og lige nu er hun her fordi lærerne holder deres månedlige personalemøde. Hun er for en gang skyld meget stille, hun er nemlig dybt opslugt i en ældre bog. Hvorfor sidder jeg så her næsten helt alene, i stedet for fx at gå op på Mælkevejen nr. 3 hvor nogen af mine nye venner sidder og ser Sweeney Todd? Og hvorfor skal vi hører om Julies fantastiske liv, når vi meget hellere vil læse om dig??

Jo, det skal jeg svarer dig på.

Jeg ville lave lidt lektier så jeg satte mig her i hyggestuen, og begyndte at spekulere over hvad jeg skulle fortælle om. Jeg satte mig godt til rette, men kunne pludselig mærke at jeg var blevet godt døsig, så jeg lukkede da lige øjnene et øjeblik, og faldt straks i søvn. Jeg vågnede af at en af lærerne her på skolen åbnede døren og gik i gennem rummet. Da hun fik øje på mig udbrød hun ret overraket: "Jasmin, hvorfor ligger du dog der?" Det havde jeg egentlig ikke rigtig noget svar på så hun fortsatte: "Jeg syntes nok du manglede til aftensmaden" Dér gik det pludselig op for min stadig sovende hjerne at jeg havde sovet aftensmaden og små to timer væk....

Da jeg endelig blev rigtig vågen, tjekkede jeg min mail og opdagede at jeg var blevet skænket min egen private blog af www.efterskole.dk, og ja, så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne skrive lidt her.

Hele pointen med at fortælle den her halvlange lidt underlige anekdote er for at give et eksempel på hvor møg-hamrende træt man er hele tiden. Jeg er ikke typen der går på natte-rend efter sengetid, eller ligger hele natten og spiller computer eller læser (i hvert fald ikke når der er skole dagen efter), men "%#?!*@" hvor er jeg bare udsuget for energi! Her sent om eftermiddagen og tidlig om aftenen er jeg totalt død....

Men det er der måske heller ikke noget at sige til. I går gik jeg ind i min tredje uge her på skolen, og selv om jeg syntes det er absolut awesomeness at være her, jeg har fx overhovedet ikke været "hjemme" endnu, så er jeg fuldstændig smadret. Der er stadig mange ting der føles nye, men på en god og spændende måde, og selv om vi efterhånden er begyndt at få rigtig undervisning er her jo slet ikke "hverdags-agtigt" endnu. Heldigvis for det.

Men for lige at afslutte dette alt for lange første indlæg:

Jeg elsker at gå på efterskole!

And I'll be back! (sooner or later....)

1.000 knus og kram fra Jasmin